5 hurtige vinter råd om Hørpalmer

Jeg er gal med palmer, og har experimenteret meget med hvilke der passer til vores klima, gennem de sidste 10 år.
Det kan sagtens lade sig gøre…dog vil jeg gerne dele et par erfaringer:

1. Roden på hørpalmer…

…eller  som de osse hedder, tåler slet ikke så meget frost som alt det der stikker op af potten – vil mene at potten skal pakkes godt ind hvis der bliver langvarigt under -6 grader.

2. Ved -10 grader skal hjertet pakkes godt ind…

…der hvor de nye blade skyder op af stammen (tænk på chill factor – lidt vind sammen med bare -2 grader kan være nok).

3. Hvis krukken sættes i drivhus…

…skal man være opmærksom på at temp. kan svinge rigtig meget…og bliver der lidt varmt og sol, begynder din hørpalme at suge vand…så mange palmer dør ikke pga. frost, men pga. udtørring. En mere sikker plads, ville være en garage med lidt dagslys og stabil temp.

4. Hørpalmer er mere hårføre når…

…de er plantet i jorden i læ…helst ikke stik syd, da solen kan brænde dem – hellere mod vest. Denne regel gælder også palmer i krukker, sæt dem ikke tideligt ud i direkte sol (mine starter ofte med ca. 10 dage i skygge).

5. Vær opmærksom på at der er stor forskel…

…på hvad en Humulis palme (europæisk viftepalme) som er meget solgt i bla. Fakta og jem&fix, og hvad hørpalmer kan holde til.

Har du spørgsmål, må du endelig skrive dem nederst på siden…og jeg vil svare efter bedste evne.

sådan passer du på dine palmer om vinteren

Måske har du også lyst til at se...

31 kommentarer

  1. Hejsa og først of fremmest tak for en god tråd. Det er meget nyttigt at læse om erfaringer med palmer.

    Jeg har så lige et spørgsmål.

    Vi har i dag købt en palme (Trachycarpus fortunei) af en privat person, der har opvokset den fra et helt lille frø og den er nu næsten 3 meter høj inkl. potte. Den står som sagt i en stor potte og den er frisk og sund at se på og mange flotte grønne blade.

    Nu skal vi så påtænke hvad vi skal gøre vinteren over. Jeg ser 3 muligheder:

    1. Lade den stå godt i læ inde under en overdækket terrasse, hvor der kommer en del sollys ind, men der kan ikke komme sne ind. Dog kan der komme frost, så påtænker at pakke potten ind i de der plasticdutter. Skal jeg gøre noget ved selve bladene eller kan jeg lade dem være.

    2. Sætte palmen ind i vores garage, der det meste af dagen er mørk, der er ingen vinduer og der kommer kun lys ind når garageporten er åben, hvilket den mest er i weekend og efter klokken 1500, hvor det jo er tæt på at blive mørkt. Så der kommer ikke meget sol ind. Garagen er ikke isoleret, men temperaturen kommer dog ikke under frysepunktet på noget tidspunkt.

    3. Plante den ud allerede nu, men kan være bange for at rødderne ikke når at sætte sig og det måske er en dårlig ide.

    Gode råd gives og modtages rigtig meget – så bliver glad for at høre fra dig/Jer.

    vh Thomas

    1. Hej Thomas
      Og tak fordi du læser med på siden.
      Jeg håber du kan bruge mine erfaringer.
      At lade palmen stå i krukken på terrassen kræver meget indpakning hvis vi får længere tids frost.
      Det ville jeg umiddelbart ikke vælge. Har selv gjort det med held…men der var jeg heldig med meget mildt vinter. Husk at rødder og palmehjertet er det mest følsomme.

      At sætte palmen i garagen kunne være en mulighed…det gør jeg selv ved mange eksotiske planter. Jeg har dog sat et par lamper i loftet med lidt vækstlys kombineret med en timer.
      Når der er koldt er palmen ikke i vækst…men vi har jo ikke ubetinget koldt efterår og vinter…så let fugtigt jord og vækstlys er en god kombi i garagen.

      Plante den ud nu…hmm, jeg har selv forsøgt det et par gange. Den seneste udplantning af en palme tror jeg var den 14 dec.
      De har klaret sig fuldstændig lige så godt som de palmer der er plantet ud om foråret og sommeren.
      Vælger du dette skal det selvfølgelig være frostfri og plant den 4-5 cm. dybere end den står i krukken.
      Og dæk den evt. med noget fleece omkring bladene og hjertet (hvor nye blade kommer op af stammen) og dæk godt omkring roden.

      Rigtig god fornøjelse…håber din palme må trives 🙂

  2. Hejsa vi har et par hørpalmer der har stået ude hele vinteren også er det jeg er i tvivl om den er død eller den bare er ved at smide de gamle blade (ser lidt visne ud) men der er nye på vej i midten af det hele
    Skal de visne selv falde af eller kan man bare klippe dem af når det bliver lidt varmer ivejret
    På forhånd tak

    1. Hej Michael
      Bladene kan skæres af til foråret. Når skuddet i midten ser frisk ud, tænker jeg sagtens den overlever.
      …der er ihvertfald håb 🙂
      Held og lykke med palmen 🙂

  3. Jeg har en hørpalme som jeg er bange for er død måske på grund at over vanding. Da den begyndte at hænge prøvede jeg at lade den tører for at prøve at afhjælpe problemet. Den hænger nu meget er ser vissen ud, kan jeg rede den på nogen måde?

    1. Står den inde?
      Hvordan ser centerskuddet ud?

      Den behøver ikke være død…men står den inde i en stue er det ikke optimalt.

  4. Har haft et par 8 årige fortanei palmer i krukker stående i kold stue en måneds tid pga rejse, de står ellers ude. Ved hjemkomst er alle bladene visne 🙁
    Tænker at stille dem ud igen med det samme og beskære en smule.. er det en go ide ?
    Kh
    Bjørn

    1. Hej Bjørn, håber det var en go’ rejse.
      Jeg ville ikke sætte dem ud nu, men istedet vande dem godt…og begynde at sætte dem ud om dagen i en varm krog, for igen at sætte dem ind et køligt sted om natten.

      En Hørpalme har det ikke godt i en stue – kombinationen af for lidt lys om vinteren, for meget varme og ingen vand er ikke optimal.
      Har du evt. en garage eller en kold gang, kan de opbevares der…eller er der gode muligheder for at hørpalmer kan overleve ude. Bor du i et kold del af Danmark, kan du pakke dem ind – det har vi ok held med.

      God vind med palmerne og godt forår 🙂

  5. Passer min søn’s hør Palme, den står inden for, men syntes den er ved at visne nogle steder. Det er de nederste grene, som er ved at være gule, og så bliver de brune ( visne) hvor ofte skal den vandes, samt skal den stå i sol lys.
    På forhånd tak Ulla

    1. Det er da pænt gjort sådan at passe din søns palme 🙂
      En hørpalme har det faktisk ikke super godt inde i en stue…jeg ville nok sætte den i en garage med lidt lys.
      Hvis den skal være inde, må den have meget lys og vandes godt hver 3 uge…ingen sjat vanding og absolut ingen gødning.

      Plant den istedet ud til forår, og beskydt den godt om vinteren 🙂

      Håber sønnen sætter pris på plejeordningen 🙂

  6. Hej
    Jeg har ikke en garage med lys eller andet sted jeg kan flytte min hørpalme ind, hen over vinteren.
    Kan jeg ikke bare flytte den ind i min stue? (Min palme er ikke så stor endnu)

    Venlig hilsen Anne

    1. Jeg ville ikke flytte den ind i stuen…der er for varmt og for lidt lys.
      Hvis du har en kold gang eller et andet sted, ville jeg vælge det.
      En anden mulighed er at plante den ud…og beskytte den godt, evt. med en flamingotønde af dem men finder i byggemarkeder til opbevaring af grønsager. Det har jeg tidligere beskrevet her på siden. Se også linket her!

      God fornøjelse med palmen 🙂

  7. Hej
    Fin side du har, men jeg savner at kunne læse lidt om hvad jeg skal stille op med min hørpalme om vinteren.
    Den er 2,5 m høj og plantet i stor krukke. Om sommeren står den på vores terrasse, men om vinteren sætter vi den i vores frostfri garage med en stabil temperatur. Spørgsmålet går på om den skal vandes? Og i såkaldte, hvor meget?
    Mvh.
    Marianne

    1. Hej
      Personligt vander jeg ikke selv de palmer jeg har i garagen. Men der er ikke varme…holdes blot frostfrit.
      Men der sker ikke noget ved at give dem en lille sjat vand…men de må ikke stå i vand, for væksten går i stå, når de står koldt og uden for meget lys.

      Go fornøjelse med din hørpalmer og snarlig go’ sommer 🙂

  8. Hei….
    Hvor mange nye blade får du typisk på dine hørpalmer på en sæson…?? Får selv 4-5stk
    Hvordan opnår man den bedste bestøvning, skal man have flere palmer tæt på, eller er det nok med een…?? Venter spændt på den første bestøvning…

    Det var lige et par spørgsmål jeg længe har gået med, men kan ikke rigtig finde svar på dem, håber du kan være behjælpelig med dette
    På forhånd tak

  9. Hej alle,
    Blot et lille råd herfra. Jeg har to hørpalmer i potter. Om vinteren har de ståen i drivhus, med potten nedgravet. Sådan har de klaret selv den kolde vinter for 3-4 år siden, hvor en masse frilandspalmer frøs. I denne vinter har jeg ikke nedgravet palmerne, men derimod bygget en kasse rundt om potten på palmerne, to og to. Kassen bestod af flamingo, 15 cm tyk. I kassen var der en “frostfri” varmer, som bruger 0,2 kw i timen. Brugte ialt 1 kw i døgnet. Således overvintrede selv en phoenix caneriensis. Omkring dennes blade havde jeg dog også bygget en væg af lægter med dobbelt plastik, det virkede fint og temp. Var hele vinteren positiv her inde. Men det har jo også været en mild vinter…. Mvh arne

    1. Tusind tak for dine erfaringer, Arne
      Vinteren har været meget mild i år, og næsten alt har kunnet lade sig gøre.
      Flamingo er forholdsvis let at benytte.
      Selv benytter jeg mest hvid fleesstof, da det skærmer mod vind og frost hvis brugt i flere lag, men samtidigt slipper lidt lys igennem og tillader planten at ånde…så der opstår råd.

      Jeg er meget spændt på at høre hvordan dine dadelpalmer klarere foråret efter de er sluppet fri af vinterhi, da det ofte er her de har store problemer på vores breddegrader…for stærk sol og for meget vind 🙂

      Held og lykke med dine palmer og skriv endelig hvordan de klarere sig.
      Mvh Henrik

  10. Hejsa. …fine sider du har om palmer m.m….et spørgsmål. ..har købt en palme i Italien. ..og er lidt usikker på arten jeg fik fat i…og selvfølgelig kunne damen ikke noget sprog samt ingen info på palmen…må man sende et billede til dig så jeg kunne finde ud af hvilken art det er, for således at kunne passe den rigtig. .. på forhånd tak. Hilsen Thomas

    1. Hej Thomas
      Tillykke med den nye palme…du er velkommen til at sende et billede til iminhave (at) yack.dk

  11. Hej. Vores palme kom godt ut af vinteren..har bygget et stort drifhus til den som jeg har taget ned nu.
    Den er 3-4 metre høj og nu kommer mange ny ..ja jeg ved ikke helt sikker hvad …nye blade ut fra sidene af hjertet (hoved) godt pakket in og nu kan jeg se at det er lille grønne ber ind i ….kan du muligvis forklare mig hvad det er…..kan godt sende billeder hvis du måske ikke forstår hvad jeg snakker om.
    Med venlig hilsen Chris

  12. Mine hørpalmer har overvintret i min garage med svagt dagslys.
    Jeg har ikke vandet dem og er bange for at de er udtørret. De har ikke været udsat for frost.
    Alle bladene er meget tørre at se på.
    Hvad gør jeg bedst nu, her efter de er kommet ud af garagen og har fået noget vand?

    M.v.h.
    Dorthe.

    1. Hvis de allerede er ude, og de har fået regn…må du se om de ikke kommer sig.
      Her i weekenden skulle vejret blive ret godt, så giv dem en gang vand. Pas på de ikke står i vind, da det vil udtører dem yderligere…sæt dem i læ. Pas på de ikke står i direkte sol, da forårssolen er hård ved mange eksotiske planter…ihvertfald palmer.

      Læg mærke til hvordan det nye skud i midten har det…det skal helst ikke virke tørt…det er jo sommerens første blad.
      Lad mig høre hvordan det går…

  13. hej jeg tænkte på at få installeret jordvarme omkring træerene når de er store nok til at plantes ud i jorden. tror du det ville dræbe planterne pga temp. forskel eller holde dem i live gennem vinteren?

    1. Det ville da helt sikkert være en hjælp…men du undgår ikke vinterdækning!
      Der skal stadig beskyttes mod hård vind og kulde.

      Der skal være styr på varmen…da målet blot må være at holde området omkring rødderne frostfrit, ik?

      PS: håber dog at det er en grøn varme løsning du påtænker…:-)

  14. Hej.
    1000 TAK for de gode råd som jeg vil følge, det bliver rigtig spændende….
    Har du selv palmer til at gro i haven og hvordan er det gået de sidste 3 vintre..
    med venlig hilsen Karen

    1. Selv tak, du er velkommen.
      Ja, jeg har palmer til at gro i haven. Der er eksperimenteret en del i haven…og flere er gået ok. De bedste resultater er med forskellige varianter af hørpalmer og Sabal Minor…de er rimelig uproblematiske.
      Den sidste vinter var faktisk den sværeste…jeg blev ihvertfald opmærksom på nogle nye udfordringer – men det er nu sjovt, ik!
      Har du et billede af din palme jeg må se?

  15. Hej.
    planteskoleringen har henvist til din hjemmeside fordi du ved en masse om palmer.
    Jeg plantede for 6 år siden en hørpalme på 70 -80 cm i mit drivhus den har vokset næsten for godt for den er blevet 3.5 m høj og 3meter bred, problemet er at den næsten løfter taget, så nu er den gravet op båret ud af 4 stærke mænd som fik sved på panden,den fik en rigtig fin klump med sig utrolig at den ikke gik i stykker under den lidt hårde medfart den fik gennem haven på sækkevognen… har plantet den i haven hvor der er mest læ, vander og bruser den over flere gange om dagen ,håber at den gror fast, næste problem er så vinteren, har forstået at roden ikke må fryse , så det må blive blade eller et halmlag nem nok men hjertet pakkes der fiberdug eller hessian rundt om eller hvad går ud fra at plastik er bandlyst, har også forstået at bladene bindes sammen…..håber at høre fra dig ..
    på forhånd TAK..

    1. Hej, tusind tak for din kommentar…Fantastisk at du har en palme du må flytte pga. af størrelsen, i Danmark, hva 🙂

      Et rigtig godt tidspunkt at flytte din palme på – også et godt tidspunkt at plante nye, da palmer skal have tid til at slå rod inden vinter.

      Din palme kan gå lidt i stå med bladvækst i år…da den nu skal bruge energi på at danne rod det nye sted – men den kommer igen!

      Her er hvad jeg ville gøre:
      1. Jeg ville ikke overbruse den med vand – det kan give skader på blade i solen, da dråberne virker som brændglas. Vand godt omkring roden og hold det nogenlunde fugtigt de næste 10 dages tid (læg evt. nogle små marksten omkring stammen over roden – det holder på fugten) Derefter vander du den bare godt igennem 3 til 4 gange om måneden i vækstperioden (til slutning august)

      2. Jeg ville undgå gødning i år – derimod har jeg haft held af kokus jord (kokus briketter kan købes mange steder) og palmbooster…dyrt, men giver god rod vækst (købes på nettet).
      Dog kan palmen sagtens gro med drænet jord, vand og sol.

      3. Til vinter har jeg haft held med at beskytte med Fleece.
      Jeg købte en rulle for lang tid siden, men nu kan du jo købe fleece poser til at pakke planter ind i, i plantecentre.
      Halm er ikke nogen dum idé, men sørg for at holder det tørt…ellers giver det mug/skimmel hvilket kan ødelægge din palme.
      Plastik giver kondens – fleece beskytter mod vind og fugt.
      Beskyt omkring roden allerede sidst på efteråret, med masser af blade og grangrene…det kan ikke blive for meget!
      Beskyt hjertet, der hvor det nye skud/blad kommer op af stammen ved f.eks. at vikle fleece omkring – bind blade sammen og hæng evt. en fleece pose over palmen…og vand ikke!

      Var det svar nok på dine spørgsmål?…ellers er du meget velkommen til at skrive igen – rigtig go’ fornøjelse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Undskyld denne lille forhindring...men det er for at undgå spam... * Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.