Agghhh, de er jo fantastiske
Jeg er jo mest til palmer, yucca, bambus og andre eksotiske planter…men da jeg gik forbi en Ruby celebration rose på plantecenteret, med let udsprunget blomster i en mørk fløjlsrød farve var jeg fuldstændig solgt…agghhh, de er jo fantastiske og glemte et øjeblik alt om palmer, yucca’er og at der ikke er mere plads at plante på.
Men med fare for at lyde som den dygtige havemand Claus Dalby, er der vel altid plads til en krukke eller to mere.
Og jo, det blev faktisk til 2…
…for næsten ved siden af Ruby stod en Allotria rose med knaldrøde nærmest selvlysende blomster, så den kom med i vognen…det hjalp osse at der er halv pris på mange af disse roser…men desværre, jeg smuttede med den sidste Ruby celebration.
Nu er begge roser plantet i krukker og placeret sammen med hørpalmer, yucca, Cordyline australis og andre eksotiske planter i krukker på pladsen foran vores lille hus.
De 2 krukker
…fik jeg billigt i et lokalt byggemarked.De er nu også ret eksotiske – de er nemlig lavet i Kina 🙂
Ruby celebration
Må være mit valg til ugen eksotiske blomst…ikke fordi den er vild eksotisk, men den passer fantastisk godt sammen med mørkegrønne hørpalmeblade og sten. Ruby celebration er forædlet af Pearce i 1995 og blomstre fra slut juni til sent på efteråret.
Ruby rosen må være den røde blomst i det logo jeg for længe siden lavede til min haves hjemmeside.
Allotria
En smuk rose forædlet af Tantau i 1958, der blomstre fra juli til sent efterår. Hos mig plantet i krukke.
Billeder af Ruby celebration, Allotria og de nye krukker:
En meget lækker rød farve som rosen har.
Dejligt med et indlæg, som viser begejstring som ikke lader sig begrænse af koncept:0)
Kender klart følelsen af at lade en blomsterforelskelse løbe af med sig. Jeg sidder dog på den anden stol – den hvorfra perspektivet er, at roser kan være lige lovligt kunstige, eksotiske og fremmed-artede i udtrykket til at passe ind i havens regelsæt. Men men men – haver skal nu ikke kun tænkes med hjernen, men også have passion og glæde. Det er din smukke rose et glødende dejligt eksempel på…
Skøn dag fra Katinka Raabymagle