Jeg bliver så glad…

wpid-IMAG8272.jpg

…når jeg kommer forbi noget der blomstre, på denne tid…det er jo ikke det store blomsterhav, ihvertfald ikke i vores have, da den for en stor del er palmer, yucca osv.
Men det der så blomstre lyser op og ses tydeligt…her er et par eksempler på nogle af mine efterårsfavoritter fra idag:

image
De fantastiske tallerkensmækker eller landløber…de skal altså være i haven.

 

image
Den smukke efterårblomstrende Kokarde
image
En hårdfør orkide i haven
Continue Reading

Hårdfør Orkide i haven…uden pletter på straffeattesten!

wpid-IMAG5926.jpg

For mig var orkideer 3-4 stængler med fantastiske blomster på toppen…i starten – men næsten umulige at passe (altså for mig). Fik engang en stueorkide som jeg forsøgte at plante ud…men den visnede jo nærmest inden jeg var færdig med at grave hullet til den.

En orkide i haven…er det muligt?

Men for en lille uges tid siden blev jeg gjort opmærksom på af min plantepusher at der findes endog meget hårdføre orkideer der kan klare livet i Danmark. Der findes simpelthen orkideer i vild natur her i landet, sagde han.
Da han sikkert kunne se Indiana Jones blikket i mit ansigt, skyndte han sig at fortælle at disse vilde orkideer er en truet planteart og er fuldstændig fredet.

Han fortalte osse at nogle tosser havde klippet hul i et hegn til et fredet skovområde i Rold, for så at stjæle nogle af disse fredede orkideer (det kan gi’ op til 1 års fængsel).

Flere af disse fredede arter kan man købe dyrket, på lovlig vis – bl.a. Dactylorhiza purpurella (Northern Marsh Orchid) som jeg nu forsøger mig med. Den er vist nok opdaget og navngivet i 1940’erne af en Hr. Stephenson.

Men nu står den altså i vores have, i god jord og halvskygge blandt palmer og bambus og jeg må sige at de 4 spidse blade faktisk allerede er omgivet af en del respekt…det er jo en orkide!

Glæder mig vildt til at se den blomstre…med god samvittighed!
Min lovlige hårdfør orkide er fra Landlyst Plantecenter.

Continue Reading