Hvis du allerede har en Musa Basjoo bananplante, har du sikkert opdaget at den skyder helt vildt med nye planter. Mange er bange for hvad man må og hvornår man evt. må…altså dele den.
Har lige anskaffet mig bogen Odla Exotisk Trädgård, skrevet af Ludwig Johansson. Den kan købes på “REA” på Ludwigs hjemmeside: exot.se
Har lige modtaget den…og det ser spændende og brugbart ud, da de fleste erfaringer med eksotiske planter, microklima osv, kommer fra Sverige. Så går det i Sverige…har vi gode chancer i Danmark.
Jeg faldt over en god sætning i bogen, der stod “lær af andre, det har andre gjort”.
Glæder mig til at komme igang med læseriet…sofa havearbejde!
1. Step, dæk jorden omkring stammen med blade i 30-40 cm. højde…masser af blade. Dette gøres nu, inden væsentlig frost…det beskytter roden.
2. Step, pas på palmens hjerte. Det er der hvor det nye blad kommer op af stammen. Jeg bruger fleece, som beskytter mod vind. Dette gøres når der er fare for frost kombineret med meget vind…dette kunne også være nu, eller snart. Hjertet har det svært når vi nærmer os -10 (husk chillfaktor).
3. Hvis/når der kommer sne, samles bladene og bindes sammen.
4. Kommer vi i længere tid på 10 graders frost, bliver hele palmen pakket ind i halm og fleece.
Mindre palmer planter jeg tit i 20 liters murespande, hvor jeg har boret huller i bunden til dræn. Disse placeres ned oveni en tilsvarende spand, også med drænhuller der er gravet ned. Det gør det let at flytte dem ind og ud til vinter og forår…og bytte rundt på dem om sommeren.
Men nu skal de op, og i hi…i garagen.
De 2 palmer er en hørpalme og en europæisk viftepalme…eller på nørde jagong: Trachycarpus fortunei og Chamaerops humilis.
…og endelig, vi har haft et æbletræ med 3 forskellige sorter stående i potten længe, da vi ikke helt kunne bestemme os for hvor det skulle stå…nu er det plantet der hvor der har stået og ventet, tja – go weekend 🙂
Hold fast hvor stod jeg længe og beundrede denne indkørsel…
Da jeg endelig fik mig taget sammen til at gå vidre, så jeg denne træstamme krukke. Den passe ikke i min have…men nu er idéen givet videre, og det kan jo være den passer i din?
Jeg er gal med palmer, og har experimenteret meget med hvilke der passer til vores klima, gennem de sidste 10 år. Det kan sagtens lade sig gøre…dog vil jeg gerne dele et par erfaringer:
1. Roden på hørpalmer…
…eller Trachycarpus fortunei som de osse hedder, tåler slet ikke så meget frost som alt det der stikker op af potten – vil mene at potten skal pakkes godt ind hvis der bliver langvarigt under -6 grader.
2. Ved -10 grader skal hjertet pakkes godt ind…
…der hvor de nye blade skyder op af stammen (tænk på chill factor – lidt vind sammen med bare -2 grader kan være nok).
3. Hvis krukken sættes i drivhus…
…skal man være opmærksom på at temp. kan svinge rigtig meget…og bliver der lidt varmt og sol, begynder din hørpalme at suge vand…så mange palmer dør ikke pga. frost, men pga. udtørring. En mere sikker plads, ville være en garage med lidt dagslys og stabil temp.
4. Hørpalmer er mere hårføre når…
…de er plantet i jorden i læ…helst ikke stik syd, da solen kan brænde dem – hellere mod vest. Denne regel gælder også palmer i krukker, sæt dem ikke tideligt ud i direkte sol (mine starter ofte med ca. 10 dage i skygge).
5. Vær opmærksom på at der er stor forskel…
…på hvad en Humulis palme (europæisk viftepalme) som er meget solgt i bla. Fakta og jem&fix, og hvad hørpalmer kan holde til.
Har du spørgsmål, må du endelig skrive dem nederst på siden…og jeg vil svare efter bedste evne.