Omplantning af selvdyrkede palmer…du sagtens kan have i Danmark, Sverige og Norge
Faktisk et gammelt indlæg, jeg aldrig fik skrevet færdig. Palmerne på billederne er alle blevet meget større…men indlægget skal handle om forskellige palmer man ganske let selv kan dyrke i norden – alle har jeg selv i i min have…dog har de hverisær forhandlet sig frem til forskellige betingelser.
Her er ingen af de kendte palmer på billederne her, som Trachycarpus fortunei (Hørpalme) og de forskellige variationer af Chamaerops humilis (Europæiske viftepalme)… ikke fordi disse ikke er i min have – tværtimod, er der hvis efterhånden en del af dem…også nogle tålmodigt dyrket fra frø (hvilket sagtens kan lade sig gøre).
Men da det de sidste år er blevet muligt at købe en “supermarkedspalme” af netop disse arter for mellem 100 og 300 kroner, skal man virkelig ville det, hvis man i 5-6 år skal vande en hørpalme der så ikke er i nærheden af at være samme størrelse som de billige fra supermarkedet (kvaliteten er tit væsentlig bedre, dog afhængig af frøvalg. Læs evt. mere om hørpalmer her.
Nok om det, for der er andre sjove palmer der med snilde kan vokse, pynte og skabe ferie stemning i norden. Her er et par eksempler:
Sabal Minor
Den første jeg vil fremhæve er Sabal Minor som jeg har skrevet om før.
Kulde er ikke et problem for den, da den nedgravet i haven let tåler -16, ja måske over -20 grader når den har lidt størrelse.
Men nu vokser træerne jo ikke ind i himmelen…og slet ikke en Sabal minor, for den vokser meget langsom, så pas på bladene…plant den i læ. En anden ting man skal være opmærksom på med denne art er at den ikke tåler ret meget vand om vinteren. Mere om mine Sabal minor her!
Sådan gør jeg:
Jeg har plantet en i mit drivhus og planter en under et halvtag mod syd. Jeg vander og gøder i vækstperioden (fra sidst maj til senest midt august).
Sabal Minor vokser normalt i Florida… men tåler altså nordens klima dog minus vand!
Kan sagtens vokse i en krukke…men husk på at rødderne ikke tåler så meget frost.
Den anden jeg vil nævne er super hårdfør…og mega langsom, den hedder:
Rhapidophyllum hystrix
(kaldet en nålepalme).
Om et års tid regner jeg med at plante min ud…så har den vel ramt 20-30 cm vel at bemærke på 4 år.
Den skulle efter sigende kunne klare næsten al slags vejr, dør den…så sår man da bare en ny 🙂
Jeg har ikke de store erfaringer med denne andet end at vande den og vente, vente og vente.
Jeg kunne finde på at kalde den en slags palmernes svar på bonsai…bare uden at skulle klippe, Men den er da sjov og så skulle den altså kunne klare ned til -23 grader.
Den sidste jeg vil nævne her er samtidig min favorit. den er ikke fuld hårdfør, men egner sig virkelig godt til nordiske forhold.
Det er den Californiske viftepalme, Washingtonia filifera
Den tåler kortvarigt frost ned til -10 grader (dens blade kan få lidt skader ved -5 grader) og den tåler vind.
Den skal ikke vandes for meget og kan godt stå halvmørkt om vinteren eller varmt og godt i stuen eller udestuen, hvis man har sådan en.
Den er fantastisk flot og gror stærkt…med lidt vand og gødning i vækstperioden giver den 5-10 nye store næsten lime grønne blade hver år og stammen er smuk lys brun.
Sådan gør jeg:
Jeg har plantet mine i krukker, spande der er nedgravet og hjemmelavet kasser.
De er plantet i løst jord blandet med masser af lecanødder…det dræner godt, og gør dem lette at flytte.
Jeg vander og gøder i vækstperioden (fra sidst maj til senest midt august).
Om vinteren sætter jeg de fleste store i garagen, hvor de får lidt lys fra et par vinduer og 1 kommer indendøre. De helt unge vokser i vindueskarmen eller på gulvet i stuen.
Så når den værste nattefrost er væk, kommer Washingtonia filifera ud og kommer først ind når nattefrosten kommer igen.
Den vandes ca. en gang om ugen…men spring endelig over hvis der har regnet og giv den lidt gødning ca. hver 5 uge i vækstperioden – og den belønner dig med feriestemning og hurtig vækst.
Fra frø til ca. 1 meter høj palme kan den nå på ca. 2-3 år – og frøende spire allerede efter 1-2 uger.
Du kan tit samle frø på diverse ferie steder i Spanien i november/december.
Derudover kan nævnes
Nannorrhops ritchiana og Jubaea chilensis (meget svær og langsom) der begge skulle være hådfør. Jeg har en Jubaea i min samling…men hold fast det går langsomt…og den er ikke hårdfør nok til at overvintre ude.
Har nogle af jer erfaringer med nogle af de nævnte palmer må i endelig skrive en kommentar.
Her er et par billeder fra en af de seneste omplantninger af Sabal Minor, Washingtonia filifera og Rhapidophyllum hystrix dyrket fra frø – palmer der forholdsvis let kan vokse i Danmark, Norge og Sverige.
I bunden et par billeder fra nettet af Sabal Minor og Rhapidophyllum hystrix som holder drømmen i live. Billeder af mine Washingtonia filifera finder du her.
Skriv et svar