Paradisfugleblomst…ugens eksotiske blomst

image
Paradisfugleblomst eller Strelitzia reginea – billedet er desværre ikke fra mine planter.

…eller Strelitzia reginea, som er dens rigtige navn. De fleste kender den fra ferierne sydpå, hvilket osse var der det for alvor gik op for mig at mange af de planter jeg gik og troede var kæmpe bananplanter, var disse fantastiske paradisfugleblomster.

Mine erfaringer dækker selvdyrkede planter fra frø til den 1,7 m. høje (incl. krukke) på billedet under teksten, købt sidste efterår.
At den er ugens eksotiske blomst på min “nordik eksotiske” haveside kan måske virke sjovt…for der er jo ingen blomst i min plante, endnu (billedet til højre er ikke en af mine planter).
Jeg tror skylden for de manglende blomster skal findes i at sommeren ikke har været varm ret længe ad gangen, samt en omplantning i forsommeren…men de skal nok komme – og disse blomster er værd at vente på.

TIP: Grunden til at jeg skriver om denne nu, selvom der ikke er blomst i endnu, er, at der her i efteråret af og til er muligt at løbe over disse til spotpriser, hos plantecentre der er brændt inde med dem…og det er en vild fed plante, hvis man ønsker sig eksotisk feriestemning på terrassen.

image
Små selvdyrkede Strelitzia reginea hygger sig i orangeriet (hjemmelavet drivhus).

Det er en let plante at holde.
Den tåler godt nok ikke rigtig frost, men vokser fint indenfor på en lys plads…for så at flytte ud på terrassen i det sene forår.

Flytning fra stue til terrasse
…skal gøres lidt forsigtigt…sæt den ikke ud i direkte forårssol med det samme.
Lad den starte med et par uger i delvis skygge, så bladene ikke brændes af i den kradse middagssol.
Når den har vænnet sig til solen lukker den bladene sammen når solen er lige på, for at folde dem helt ud om eftermiddagen og aftenen.

Den kan også med fordel (og tålmodighed) dyrkes fra frø – har prøvet dette med succes, men det tager lang tid. Dog må jeg sige at det nok er de flotteste frø jeg nogensinde har set…næsten lige så smukke som blomsten.

Lidt fakta om Strelitzia reginea.
Den bliver op til 2 meter høj, vokser fint både inde og ude og får store flotte blade…og så fantastiske blomster.
Paradisfugleblomst stammer fra Sydafrika og kaldes udover Strelitzia også på engelsk Crane Flower eller Bird of Paradise.
Den plantes i god drænet jord og vandes regelmæssigt…men må ikke soppe i vand.
Jeg gøder den 5-7 gange på en sommer og 3-4 gange på en vinter (fordi den står varmt og lyst).

Planten på billedet er ca. 170 cm. (incl. krukke) de selvdyrkede er ca. 30 cm efter 1,5 år.
Go’ fornøjelse…

image
1,7 meter høj (incl. krukke) Paradisfugleblomst eller Strelitzia reginea står på terrassen, sammen med bananplanter og vin osv.
image
Stor Paradisfugleblomst eller Strelitzia reginea i krukke. I baggrunden står en gammel Musa Basjoo bananplante. Strelitzia reginea egner sig godt som krukke plante.
image
Stor Paradisfugleblomst eller Strelitzia reginea på terrassen, med foldede blade i solen.
image
Strelitzia reginea har flotte store blade, med hård robust struktur.
image
Strelitzia reginea blade bliver op til 70 cm. Disse er ca. 40-50 cm.
image
Strelitzia reginea danner en flot stamme, som en slags kæmpe vifte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Undskyld denne lille forhindring...men det er for at undgå spam... * Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.