Plantet, flyttet og set på tv – 17 nye billeder
….det var faktisk ikke planen, for jeg gad ikke og det var for koldt – men jeg endte alligevel i haven – sådan går det faktisk tit, ik.
Så der er plantet lidt nye småting og flyttet et par Yucca’er. Tog lidt billeder undervejs.
I et bed ved indkørslen…den hvide box, kalder vi det, hvor der står yucca, palmeblad og masser af hvide løg + lavendel er der plantet 2 Arabis caucasica og 2 Saxifraga x arendsii, begge med hvide blomster.
2 Yucca filamentosa (palmeliljer) blev samtidigt flyttet i potter da de skal bruges anden steds – en til min gode ven Martin, for at skaffe mig halm til vinterdækning af palmer og en anden skal bruges til søjlen der skal dække den gamle betonklods fra flagstangen.
4 stk. Matteuccia struthiopteris (kurve bregne) er plantet ved de nye stier mod vest og 2 nye blå Ridderspore med det flotte navn Delphinium pacific blev plantet mellem træbregnen der for tiden ser lidt død ud og mit figentræ, osse mod vest – tror de står ret godt der. Derudover blev der plantet endnu en Pizza plante – en fin lille Oregano fik plads blandt store sten i bjerget ved syd terrassen…så alt grillmaden kommer også til at smage og dufte af pizza i år.
Til sidst blev en ny super flot blå blomstrende Centaurea montana (Bjergknopurt) gravet ned ved terrassen (dækket) – den glæder jeg mig vildt meget til at se i blomst…den er altså så enkel og flot!
Forresten…for så at sætte prikken over i’et på en dag der efter planen slet ikke skulle handle om have, var der tilfældigvis lige startet et afsnit af Søren Ryge Præsenterer da jeg kom ind igen, med en rundtur i nogle af de mest fantastiske Engelske haver – Se afsnittet her!
Delphinium pacific, Matteuccia struthiopteris og Centaurea montana har jeg købt hos Landlyst plantecenter…de har ret gode tilbud for tiden.
Skriv et svar