Forandringer og Yucca tips

Yucca Gloriosa - Copyright © iminhave.dk
Som nævnt tidligere sker der lidt ændringer i vores lille have henover vinter og forår.

Derfor bliver der også flyttet lidt planter…og på trods af at det er vinter, ja så bliver der også flyttet eksotiske planter.
Senest en Yucca gloriosa der har vokset ude i en længere periode.

Et lille tip hvis du vil ha’ Yucca i haven

Mange arter er virkelig kulde tolerante…men de meget lidt fugt tolerante. Så fugtigt jord omkring stammen, roden og bladene er det du skal passe på. Plant et godt drænet sted, brug masser af små sten omkring stammen og gerne et tørt sted, evt. overdækket.

Den Yucca gloriosa som jeg lige har flyttet tilbage i en stor krukke er et fint bud på en hårdfør Yucca til haven. Den danner stamme og klarer fint at stå i haven…tørt og drænet.

Krukken er slæbt med hjem fra Italien i sommers…den stod på bagsædet, selvfølgelig som den lovlydig krukke den er, med sikkerhedssele på!

Rigtig god weekend…Yucca Gloriosa - Copyright © iminhave.dk

Video fra Heller Garden/Giardino Botanico

En video fra en af mine favorit haver…Heller Garden i Italien (Læs lille beskrivelse af Heller Garden her):

Ferie tip til en af mine favorit haver

Her ligger Heller garden - vejen er opkaldt efter Zarens tandlæge © iminhave.dkDer findes mange smukke haver…mine favoritter er de haver der tager mig på eventyr.

En af dem kunne være Anne Justs have i Hune i Nordjylland…den er der skrevet meget om allerede, og den er virkelig et besøg værd.

Men haven jeg vil anbefale her, besøgte vi for 2 år siden

Læs videre “Ferie tip til en af mine favorit haver”

Pottemagerens gårdhave i Torri del Benaco

Eksotiske klatreplanter i pottemagerens gårdhave i Torri del Benaco © iminhave.dkEn italiensk haveoplevelser der kom ud af ingenting, udover en portion nysgerrighed…

Forleden blev jeg spurgt om hvilke haverejser jeg havde været på, hvortil jeg måtte indrømme, at jeg faktisk aldrig havde været på desideret haverejse…og på den anden side, finder jeg altid mig selv gå og kigge på haver eller samle frø, når vi er ude at rejse…for jeg holder meget af at se rigtige haver og gårdhaver der bruges i dagligdagen af mennesker, også mere end jeg holder af egentlige parker og udstillings haver.

Terracotta i urimelige mængder

De mange krukker i pottemagerens have i Torri del Benaco © iminhave.dk… er nok Italien i en nødeskal, ik…men hold fast hvor er det altså også smukt.
Hvilket blev bekræftet på vores seneste tur til den lille by, Torri del Benaco ved Gardasøen (efter min mening en af de smukkeste byer ved Gardasøen)…for hos pottemageren her, gøres der hvad der kan gøres, for holde bestanden af terracotta høj i Italien.

Og lad mig her undskylde til min rejsefælle…men jeg må bare ind og kigge i alle disse små gårdhaver og kroge, hvis muligt…hver gang – Undskyld!
Besøget var virkelig en oplevelse – for pottemageren har en lille gårdhave placeret bag butikken og værkstedet. En dejlig lille rodet italiensk gårdsplads og have, der udover at fungere som udendørs værksted og kantine for pottemageren, også danner rum for en rodet, men imponerende udstilling af terracotta og en lidt tilfældig samling af eksotiske planter.

Fuchsia og terracotta i pottemagerens have i Torri del Benaco © iminhave.dkHvis du har det bare lidt som mig, der virkelig holder af Italiens smukke rod, eksotiske planter og slidt terracotta – så må du kigge ind i pottemagerens gårdhave i Torri del Benaco.

Palmer, hortensia og kantine

Forstil dig lige at denne gårdhave var kantinen på dit arbejde…jeg tror aldrig jeg ville få lavet noget som helst.
Pladsen er virkelig en skøn kombination af Hørpalmer, Hortensia, Nerie og Cycas palmer og smukt blomsterne ukrudt…nåh ja, og så krukker, masser af krukker!

Kender du det, at man godt kunne bruge det hele?

Sådan havde jeg det i haven, eller gårdspladsen om du vil.
Alle de forskellige terracotta krukker og kunststykker, ville altså passe rigtig godt ind i vores have. Specielt de med lidt grønne alger der har stået i solen nogen tid, er altså super flotte.
Hvor er det bare lækkert at stille så mange store krukker uden planter i…det ser vildt godt ud. Krukkerne bliver nærmest kunstværker i sig selv.

Pottemagerens gårdhave i Torri del Benaco © iminhave.dkStemningen på stedet her, er simpelthen fantastisk

Jeg elsker terracotta hunden, planterne, palmerne, krukkerne…simpelthen det hele – og dog, er jeg lidt fortvivlet over at være i en have, hvor man kan finde på at fælde en hørpalme fordi den var blevet for stor. DET VILLE ALDRIG SKE I MIN HAVE!

Her fælder man palmer når de bliver for store © iminhave.dk

Torri del Benaco kan virkelig anbefales

Det er en fantastisk lille by, hvor de lokale holder ferie og spiser ude om aftenen.
Fra byen går en lille færge til modsatte side af Gardasøen, hvor der ligger en anden fantastisk have…den kommer der en lille reportage fra lidt senere.
Kommer du til Torri del Benaco, må du endelig kigge ind til pottemageren og hans hund i ler!

Se alle billederne fra Pottemagerens gårdhave:

[huge_it_gallery id=”2″]

Google map over Torri Del Benaco

Et snigkig i en eksotisk gårdhave…

For nogle dage siden kom vi forbi denne skønne gårdhave i Malcesine, Italien.
Det vil sige at døren stod på klem…så der kunne lige snydes et kig indenfor.

En lille gårdhave med store Læs videre “Et snigkig i en eksotisk gårdhave…”

Der kommer en lastbil med eksotiske planter…

…Er der ikke en sang der handler om en båd med bananer?

Kom til at tænke på den da jeg den anden dag var en tur forbi min gartner…lige som de var ved at tømme en lastbil fra Italien med de mest fantastiske planter. Det er altså imponerende Læs videre “Der kommer en lastbil med eksotiske planter…”

Et fedt gør det selv havebord…

Sydlansk inspiration i bogen drømmen om Italien.
Sydlansk inspiration i bogen drømmen om Italien” af Lise Septimius Krogh.

I bogen “drømmen om Italien” af Lise Septimius Krogh, så jeg dette havebord…

Det er et let gør det selv projekt,
der består af Læs videre “Et fedt gør det selv havebord…”

Haven på gaden (6 billeder)

Titlen kunne hentyde til nattens og de næste dages stormvejr, men nej…det handler om et par sommer billeder fra mini haver på gaden.

Store flotte haver er imponerende, men mit hjerte smelter altid når jeg kommer forbi de helt små forsøg på at skabe en have i et lille rum, der slet ikke er beregnet til at være have.

Det kan være alt fra en gruppe krukker placeret på offentlig gade, til en lille gård der var tænkt til cykler og skraldespande.

Her er et par snig billeder fra Italien – flere på vej. Go’ weekend

Ps: Specielt den lille gård, gik jeg forbi flere gange…vild hyggelig (sidste billede i serien).

image

image

image

image

image

image