Vinterbeskyttelse…af eksotiske planter

Det er nu, beskyttelse af sarte planter & palmer

Selv om der endnu ikke er frost, kan 5-10 grader kombineret med vind være hård most for mange eksotiske planter…specielt hvis de står i krukker.

Det gør jeg nu:

De mest sarte bananplanter er kommet ind i min stue. Det gælder en jeg købte i Randers regnskov + en rød musa sikkimensis.
I stuen bor nu også en lille nerie, en yucca, en Washingtonia Filifera, et Araucaria træ, et lille Eucalyptus træ og et lille citron træ.

I garagen

De små amerikanske Agaver er kommet i garage mens de største stadig er ude, nogle under halvtag og en under en spand.
De kanariske Daddelpalmer (Phoenix) er også landet i garagen.
Når jeg henviser til garagen, skal jeg lige sige at min garage er frostfri….isoleret og med frostguard der automatisk tænder hvis temp. nærmer sig 0, købt i byggemarkedet for 69,- kr,-…samt vinduer så planterne får lidt lys.

Udenfor

Oliventræet er løst dækket af et stykke lærred. Oliventræet tager ikke skade af lige at ramme et par minus grader, tværtimod skulle det øge chancen for frugt næste år.
Har et lille oliventræ der overlevede sidste vinter ude.

Næste skridt bliver at flytte de øvrige Agaver (hårdfør), bananplanter, hørpalmer i krukker, europæiske viftepalmer og yucca’er i garage.
Men mere om det senere…

Vinterbeskyttelse af de der skal blive ude

I forhold til beskyttelse at palmer og feks. bambus der i norden lever på grænsen, bruger jeg runde flamingo tønder, halm og fleece.
Jeg skærer bunden af tønden og sætter den ned over planten. Stop evt. lidt halm ned omkring…men ikke for tæt, så rådner planten.
Lukker du toppen til, fraråder jeg at bruge plast…brug istedet fleece der beskytter mod vind samtidig med at det er åndbart.

PS:
Tønder koster ca. 70,- kr. i byggemarkeder og kan genbruges år efter år. Bliver din eksotiske plante stor, kan de let sættes oven på hinanden.

image

image

 

image

image

image

Flere billeder af vinterbeskyttet planter kommer senere når jeg går igang.

3 svar til “Vinterbeskyttelse…af eksotiske planter”

    • Sådan er de simpelthen lavet…de danner frø når de har det godt 🙂
      Være glad for dine nye frø, som kan blive til masser af nye hørpalmer i haven.
      Tillykke og god fornøjelse med palmen 🙂

Skriv et svar til Henrik Ravn Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *