Sneglene hader mig…
Jeg kunne lave en lang liste med planter dræber sneglene elsker…nu ser det faktisk ud til der er noget de hader.
Da jeg var på udsalg forleden ved min plantepusher, fortalte han om et nyt produkt han havde fået – et kokos dækbark agtig produkt…en lille klods komprimeret kokosbark der skal blandes med vand, for derefter at vokse til i mit tilfælde 40-50 liter dækbark…som sneglene ikke vil kravle på – og det ser ud til det virker!
Jeg havde et bed med blomster både sneglene og jeg kunne li…der er normalt bunker af snegle i bedet hver aften – i aftes var der ikke én.
Sådan gjorde jeg:
Smed kokos bloken i en balje (du kan bruge en trillebør), hældte ca. 20 liter vand på og efter ca. 25 minutter havde jeg 40-50 liter dækbark sneglene nu hader mig for…og det er faktisk ret flot!
Det sneglefjentlige dækbark fik jeg på Landlyst…ved ikke om de sender, men ring eller skriv til dem og spørg.
Jeg syntes det ser lovende ud…
Lidt billeder fra eksperimentet:
Jeg har med interesse læst, om dine gode erfaringer med kokos dækbark, som dræber ikke kan lide.
Hvor kan jeg købe kokos dækbark?
Mvh Mai-Britt
Hej Mai-Britt
Senest har jeg købt nogle pakker i Aldi…en lille pakke der bliver til 4 liter kokosfiber, når det kommer i en spand med vand. Det er også udemærket at plante i. Tror det kostede ca. 10,- kr.
Derudover har jeg set det til salg sidste efterår i Billig blomst i Aarhus.
Rigtig god fornøjelse 🙂
Vh Henrik